Og så var der det med klaveret...

Hvad stiller man op når man skal opholde sig 3 måneder i et fremmed land, og gerne vil spille klaver i hvert fald en gang om dagen?
Man prøver naturligvis at undersøge om der er mulighed for at låne eller leje et klaver. Min første tanke er at kontakte nogle musik-folk... så igennem en kontakt får jeg et nummer på konservatoriet og beslutter mig for at besøge det en af dagene. Et par dage senere er vi til en velkomstreception i vores nye kontorkompleks, og jeg lægger mærke til at der i lokalet står et stort, sort flygel - lige til at blive mild og glad af! I dag vælger jeg så at gå over til X2, gå op i administrationen og spørge mig for.

Det viser sig at flyglet tilhøre caféen, men en venlig dame fra X2 ringer ned og spørge hvorvidt jeg må spille på det. Jo da - det må jeg skam gerne, man da flyglet koster 40000 yuan - ca 35000 kr, bliver det ikke gratis. Næ nej... de vil ha' 500 yuan for 4 timers spilletid... hvilket svare til ca 100 kr i timen - De må være blevet komplet vanvittige. Jeg ringer til vores kontakt til X2 og spørger hende om det virkelig kan være rigtigt at en sådan ydelse skal koste så meget. Hun syntes også det er et vildt beløb, og siger at hun faktisk tidligere har talt med den selv samme kvinde som hjalp mig med at ringe til caféen, og at hun på et tidligere tidspunkt har sagt at brugerne i x2 gerne måtte bruge klaveret gratis, men at hun lige vil tjekke op på det en ekstra gang. Hun lover at vende tilbage.

Som en indskudt bemærkning siger hun, at hun faktisk selv har et klaver stående som hendes søn spillede på da han var yngre, men at det nu samler støv, og hvis alt andet mislykkes må jeg i hvert fald gerne låne det, for et symbolsk beløb. Jeg føler mig dybt taknemmelig - som folk dog gør alting for at hjælpe.

Senere samme aften ringer Marina igen... denne gang for at sige, at hun har talt med sin søn... som er 12 år... og at han gerne vil ha' lov at tale med mig, da det kunne være godt for hans engelsk, at prøve at tale engelsk med en fremmed. Knægten vil gerne låne mig sit klaver, og han mener han skal ha' 600 yuan om måneden. (væsentligt mere end hvad det vil koste at leje et klaver i Danmark)

Snakken om at hun ville kontakte X2 og forsøge at lade mig låne flyglet gratis er forsvundet som dug for solen. Og hvordan er det lige man siger nej tak til et barn på 12?
Så nu sidder jeg tilbage med en følelse af, at venlighed always comes at a price... og at der konstant stikker noget under. Aldrig i livet om jeg vil betale 500 kr om måneden for at låne et gammelt klaver! Men samtidig er det også en lidt ufed situation, da Marina er en af vores vigtigste samarbejdspartnere hernede, som det nok ikke er klogt at rage uklar med. I det hele taget lader det til at man skal være opmærksom på hvis "venlighed" man tager imod.